Spørgsmål og svar

Her i “Spørgsmål og svar” findes information, som kan være til nytte for din rejse. Hvis du ikke finder svar på dine spørgsmål her, kan du sende en e-mail til info@aktivbornholm.dk eller ringe til Aktiv Bornholm på telefon +45 56 97 27 40.

Hvem er ansvarlig?
Udgiveren af denne webside er ansvarlig i sin egenskab af pakkearrangør ifølge ”Lov om pakkerejser” for de arrangementer, som er beskrevet og for de rejsedokumenter, der udstedes i arrangørens navn.

Hvornår er min booking bindende?
Bookingen er bindende, så snart den er bekræftet mundtligt eller skriftligt.

Hvad, hvornår og til hvem skal jeg betale?
Tidspunkt for betaling fremgår af ”Betalings- og rejsebetingelser”.

Hvordan fungerer min færgebooking?
I din bekræftelse fremgår bookingnummer til færgen. Dette nummer angives ved indcheckning ved færgen. Hvis betaling ikke er sket rettidigt ifølge betalingsbetingelser, vil færgereservationen være annulleret og kan ikke anvendes.

Hvor lang tid inden skal jeg være ved færgen?
Information om seneste check-in til færgen vil fremgå af din billet. På Køge- og Ystad ruten er den seneste mødetid ved billetkontrollen 10 minutter før afgang. På Sassnitz ruten er seneste mødetid ved billetkontrollen 30 minutter før afgang. Det er vigtigt at overholde mødetiden. Overholdes den ikke, så bortfalder din reservation, og du overføres til ventelisten til den pågældende afgang.

Findes der parkeringsmuligheder ved færgeterminalen?
Ja, der findes langtidsparkering ved færgeterminalen og togstationen i Ystad. Priserne i DKK ligger på ca. 60,- per døgn. Følgende kort kan benyttes: Preem, OK/Q8, Shell, Statoil, Hydro, Volvokort, American Express, Diners, Visa/Dankort og Master Card. Automaterne tager også svenske mønter.

Hvordan finder jeg frem til hotellet?
Se kortet på aktivferiebornholm.dk samt adressen på din hotel-voucher.

Hvilke tider gælder for ind- og udcheckning?
Alle værelser er normalt tilgængelige fra kl. 15.00 på ankomstdagen og til kl. 11.00 på afrejsedagen.

Hvordan finder jeg vej til cykeludlejningen eller golfbanerne?
Du får vejbeskrivelse på din cykel-voucher eller golf-voucher.

Har jeg garanterede starttider på golfbanerne?
Ja, tiderne, du ser under bookingen, er indlagt af respektive golfklub/bane, og klubben garanterer den bookede tid.

Hvilket handicap gælder for spil på banen?
Handicapgrænserne angives i informationsteksten fra respektive bane. Kontrol af handicap sker ved start. Hvis man har opgivet ukorrekt handicap, og ikke får tilladelse til at spille, tilbagebetales baneafgiften ikke.

Kan jeg booke flere starttider?
Det kan du godt. Henvend dig til receptionen i golfklubben, så hjælper de dig.

Hvornår vil jeg modtage mine rejsedokumenter?
Efter din reservation vil du modtage et bookingnummer og bekræftelse via e-mail. Når betalingen er gennemført korrekt vil du modtage bekræftelse på dette, og få tilsendt voucher til hoteller, cykelleje, golf og eventuelle ekstra arrangementer.

Hvad indgår der i en pakke-booking?
For at opnå dækning af Rejsegarantifonden kræves det, at der købes mindst 2 ydelser samme sted f.eks. overnatning og transport. Man er som kunde eksempelvis ikke dækket, hvis man kun køber hotelophold.

Hvad gælder, hvis jeg vil ændre eller afbestille?
Se afbestillingsreglerne for omkostningerne. Hvis du vil ændre, så kontakt Aktiv Bornholm.

Hvis der sker mig noget?
Se betingelser vedrørende afbestilling i punkt 3. og 4. under Betalings- og rejsebetingelser.

Hvad sker der, hvis noget går skævt?
Hvis dele af din pakkerejse ikke kan leveres ifølge bekræftelsen, eller hvis erstatningsarrangement ikke kan gennemføres, så har du ret til at annullere, uden administrationsgebyr. Du får det betalte tilbage med fradrag for værdien af de dele af pakken, som du eventuelt allerede har udnyttet. Hvis der sker fejl efter ankomst, så forsøg at rette det på stedet (f.eks. hotel eller golfbane).

Hvis du efterfølgende vil klage, bør du i første omgang henvende til bookingstedet. Se mere om mulighed for krav på prisafslag eller skadeserstatning i gældende ”Betalings- og rejsebetingelser” under punkt. 9. reklamationer.

Hvad sker der, hvis vi ikke er enige?
Hvis vi ikke er enige, kan du henvende dig til Rejseankenævnet, der behandler klager over rejser, dvs. al transport til og fra udlandet samt pakkerejser. Se mere på www.pakkerejseankenaevnet.dk